Kryptering af Office-dokumenter
Siden 2007 har det været muligt at beskytte Office dokumenter (Word, Excel mm.) med et password. Fra Office 2016 anvender man 256-bit AES password-kryptering.
Ved password-kryptering krypteres selve dokumentets indhold – i modsætning til at man bare låser dokumentet med et password. Kryptering af denne type er ret sikker i sig selv, idet 256-bit AES metode og SHA-512 algoritme er næsten umulige at dekryptere.
Det svage led er derfor selve passwordet, hvis styrke kan variere. Tommelfingerreglen er: Jo længere et password er, desto mere sikker er det (uanset om det indeholder specielle tegn eller ej).
Hvordan beskytter jeg et Word dokument med password kryptering?
Åbn det ønskede dokument og klik på Filer
Klik på Oplysninger > Beskyt dokument > Kryptér med adgangskode.
Angiv en adgangskode (max 15 tegn) og gem dokumentet (evt. under et andet navn).
Fra nu af er dokumentet krypteret og kan kun åbnes med adgangskoden. Hvis du prøver at åbne filen i et andet program (Zip eller WordPad f.eks), får du at vide, at filen ikke kan åbnes.
Bemærk: Word kan ikke gendanne en glemt adgangskode. Hvis du glemmer eller mister adgangskoden, er filen med stor sandsynlighed tabt.
Hvordan beskytter jeg et Excel dokument med password kryptering?
Fremgangsmåden er den samme som ved Word filer.
Klik på Filer > Oplysninger > Beskyt projektmappe > Kryptér med adgangskode.
Senest opdateret 23. juni 2022