Lokal interessevaretagelse

En aftenskole er afhængig af opbakning og støtte fra sin kommune. Folkeoplysningsloven bestemmer de overordnede rammer, mens kommunen er ansvarlig for de mere praktiske forhold - herunder den økonomiske støtte samt tildeling af lokaler eller lokaletilskud. Derfor er det vigtigt, at din aftenskole lokalt er synlige - både omkring jeres gode aktiviteter og de værdier de giver til deltagerne. Men I kan også melde jer på banen i forhold til løsning af kommunens udfordringer - fx i forhold til ensomhed, trivsel, grøn omstilling og så videre.

Heldigvis er mange af DOF's medlemsskoler allerede aktive i dette arbejde - fx ved at være repræsenteret i de vigtige folkeoplysningsudvalg og/eller samråd.

I DOF har vi stort fokus på løbende at forbedre aftenskolens rammer - både nationalt og lokalt, og vi hjælper meget gerne din skole med at gøre sig synlig i det lokalpolitiske landskab. 

Få hjælp fra DOF

For at styrke denne hjælp har vi en konsulent med dette fokusområde: Gitte Overgaard. Du er meget velkommen til at kontakte Gitte (se kontaktinfo nederst på denne side), hvis du vil have en snak om mulighederne.

Læs mere

Vi har samlet inspiration til at arbejde med at give din aftenskole politisk indflydelse:

Fra Spektrum

Senest opdateret 12. marts 2025

Gitte

Gitte Overgaard

Projektkonsulent