Ansættelsesbevisloven- uddrag
Fra den 1.7. 2023 er den nye ansættelsesbevislov gældende.
Det fremgår af den nye ansættelsesbevislov, at arbejdsgiver skal oplyse medarbejderen om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, når:
- medarbejderen arbejder min. 3 timer ugentligt, og
- ansættelsesforholdet skal vare mere end 1 måned.
Oplysningerne skal gives skriftligt senest 7 kalenderdage efter ansættelsesforholdet er påbegyndt.
Oplysninger (oplysningspligt), der skal fremgå direkte af ansættelsesbrevet/kontrakten er:
- Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
- Arbejdsstedets beliggenhed /hvor arbejdet hovedsagelig udføres/at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder/ at lønmodtageren frit kan bestemme sit arbejdssted og hovedsæde eller arbejdsgivers adresse.
- Beskrivelse af arbejdet eller oplysning om lønmodtagerens titel eller stilling
- Hvornår ansættelsesforholdets begynder.
- Oplysning om, at ansættelsen er tidsbegrænset.
- Længde og vilkår for prøvetid.
- Lønmodtagerens løn, tillæg og løndele samt hvornår lønnen udbetales.
- Daglige/ugentlige arbejdstid, overarbejde og vagtændringer.
- Hvis arbejdsmønstret er overvejende uforudsigeligt skal arbejdsgiveren give lønmodtageren nogle yderligere oplysninger inden for samme frist.
Oplysninger, der kan gives via henvisning til love, administrative bestemmelser o.lign. er:
- Rettigheder med hensyn til ferie
- Andre væsentlige vilkår (vilkår som medarbejderen ikke må være i tvivl om, f.eks. ferieplanlægning, alkoholpolitik, rygning, aflønning af 10% o.s.v.)
Alle oplysninger skal fremgå af et ansættelsesbrev eller en skriftlig kontrakt og evt. øvrige dokumenter. Oplysningerne må gerne gives elektronisk, ligesom formalia er i orden, hvis dokumenterne lægges i medarbejderens e-boks. Man kan også sende ansættelsesbrevet i en mail, men her er det en god idé at bede om kvittering for, at modtageren har læst den.
Enhver ændring af de forhold, der er omfattet af oplysningspligten, skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter dato for ikrafttræden, meddeles medarbejderen i skriftlig form. Dette gælder dog ikke, hvis ændringen er en følge af ændringer i lovgivningen og/eller kollektive overenskomster.
Senest opdateret 16. juni 2023