Spørgetime om administrativt bøvl

Pc, iPhone, kaffekop

Som skoleleder sker det af og til, at man rammer ind i administrative forhindringer. Det kan være en registrering på virk.dk, en procedure med tro- og loveerklæringer, en ny NETS-aftale, problemer med en fuldmagt i banken, arbejdstidsregistrering, GDPR-lovgivning osv.

Har du noget administrativt, du bøvler med, så har du mulighed for at vende det med os i denne åbne spørgetime. Ordet er frit, og ingen spørgsmål er hverken for små eller for store. 

Vi forsøger at give svar på konkrete spørgsmål, løsninger på udfordringer og skabe rum for god sparring med andre aftenskoler.

Vi lover ikke at kunne løse alle problematikker, men vi vil gerne give tips og gode råd. Vi vil også gerne indsamle viden om omfanget af det administrative bøvl og løfte det op på et politisk plan, hvis det viser sig nødvendigt.

OBS! Denne spørgetime er et supplement til den almindelige konsulentrådgivning. Du er selvfølgelig stadig velkommen til at ringe til os, som du plejer.
 
Facilitatorer
Anne Refsgaard, Foreningskonsulent DOF
Henrik Christensen, Sekretariatsleder DOF

Tid Torsdag den 23. januar kl. 10.00–11.00

Sted Online via Teams

Pris Gratis for deltagere tilknyttet DOF medlemsskoler

Tilmeldingsfrist Mandag den 20. januar

Undervisningssted

Online-kursus via Teams

Praktisk information

Hold nr:
25106
Første møde:
23.01.25 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Gratis for deltagere tilknyttet DOF-medlemsskole
DKK 0,00
  • Torsdag 23.01.25 kl. 10:00 - 11:00

    Sted: Online-kursus via Teams

Anne Refsgaard

Underviser

DOF Foreningskonsulent.
Vejledning om aftenskolevirksomhed herunder lovgivning, tilskudsregler, administration, foreningsdannelse, udvikling, forenings- og bestyrelsesarbejde og alt muligt andet - både i forhold til medlemsskoler og potentielle, nye medlemmer.

Facilitator på bestyrelsesseminarer eller udviklingsmøder, underviser på kurser i lov og administration og giver inspiration til debatarrangementer og fleksible tilrettelæggelsesformer samt understøtter forskellige netværk.

Sekretær for regionsbestyrelserne i Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark samt medlem af Sundheds- og Bevægelsesudvalget (SBU).