Nyhedsbreve/-mails
Nyhedsbreve er et effektivt værktøj til at holde kontakt direkte med tidligere og nuværende deltagere og/eller din skoles medlemmer. Og måske endda potentielle. I et nyhedsbrev kan du informere om nye kurser og aktiviteter samt styrke aftenskolens fællesskab.
Hvorfor bruge nyhedsmails?
- Direkte kommunikation
Når du sender en mail, lander den direkte i modtagerens indbakke. - Øget synlighed
Gør det nemt for kursister at holde sig opdateret om nye kurser og events. - Relationsopbygning
Ved regelmæssig kommunikation kan du styrke engagementet og loyaliteten hos kursisterne. - Billig kommunikationsform
De fleste platforme til nyhedsmails er gratis op til en vis mængde.
Gode råd til en effektiv nyhedsmail
- Vær relevant
Sørg for, at indholdet er interessant og værdifuldt for modtagerne. - Fortæl om andet end blot kurser
Du kan bruge nyhedsbrevet til at fortælle spændende nyt fra skolen eller give små tips eller inspiration til emner, der er relevant for jer. Dermed kan I vænne læseren til, at nyhedsbrevet er interessant - selvom der ikke hver gang er relevante kurser for den enkelte. - Hold det kort og præcist
Brug en klar overskrift og korte afsnit, så mailen er let at læse. Og hvis der er tale om en længere tekst, kan så lav blot en kort og interessant intro og link til hele teksten på hjemmesiden. - Brug et personligt touch
En venlig og imødekommende tone gør mails mere engagerende. - Call to action
Gør det let for modtagerne at tilmelde sig et kursus eller læse mere ved at inkludere tydelige links.
Hvordan kommer du i gang?
- Vælg en mailplatform
DOF anbefaler Mailchimp, som vi også afholder kurser i. Det anbefales ikke, at du blot sender ud via din egen mail! Det kan dels være i strid med GDPR og risikoen for at havne i spamfiltre og lignende er meget stor. - Opbyg en mailliste
Send til tidligere deltagere, men husk at indhente tilladelse – fx ved tilmelding. Du kan også indhente nye modtagere via sociale medier og hjemmeside. Det er ikke tilladt at sende ud til tidligere deltagere, hvis de ikke har godkendt at modtage nyheder. - Planlæg indholdet
Send regelmæssige nyhedsmails, men undgå at spamme. Hvis du planlægger flere måneder frem, kan det gøre det meget mere overskueligt. - Test og tilpas
Det er forholdsvis let at holde øje med, om der kommer tilmeldinger, når du sender et nyhedsbrev ud. Og i de fleste mailsystemer (fx MailChimp) kan du efterfølgende se, hvor mange, der åbner mailen, og hvad de eventuelt klikker på. Med den viden kan du justere, hvad du skriver og hvornår, du sender ud.
Nyhedsmails er en enkel og billig måde at markedsføre aftenskolens tilbud på. Med en strategisk tilgang kan de være en værdifuld kanal til at fastholde og tiltrække kursister.
Husk, at AI kan hjælpe med at lave tekster til nyhedsbreve – og i øvrigt også med at lave en plan over nyhedsbreve for en længere periode. Læs mere om brug af AI her.

Martin Hansen
Kommunikationskonsulent