Kritikerne på balkonen og Rasmus Modsat i salen

I tv-serien fra Aalborg opstår der en forsmået minoritetsgruppe, der føler sig tilsidesat. Her vokser kritikken over hækkene, og ’den gamle garde’ kan sidde ret ansvarsfrit og kritisere den nye bestyrelses virke, mens de drikker kaffe og øller, spiller om pengepræmier på de ”døde duer” og passivt betragter de få fremmødte til foreningens arbejdsdag.

De fleste af os har nok også oplevet en enkelt ’Rasmus Modsat’ på et aftenskolehold eller en ’kværulant’ til en generalforsamling, som har ønsket at bruge lang tid på principielle spørgsmål og vedtægtsændringer.

Hvis vi mener det alvorligt, når vi arbejder med folkeoplysningen og ønsker at skabe stærke, forpligtende fællesskaber, så må vi også omfavne kritikerne og modstanderne.

Det handler om at skabe rum for en dialog, hvor vi bliver bedre til at lytte til hinanden og forstå, at mennesker er forskellige og kan have helt andre perspektiver på tingene, end vi selv har. Foreningslivet er stadig et vigtigt mødested, hvor mennesker med mange forskellige baggrunde har mulighed for at mødes.

Med de sociale mediers ekkokamre og en samfundsudvikling, hvor vi i stigende grad mødes i cirkler med mennesker, der ligner os selv en hel del, er der god grund til at lade aftenskolen blive et mødested for en større mangfoldighed af mennesker.

Facilitering af mangfoldige meninger

I aftenskolen er vi samlet om en aktivitet og fælles interesse, vi gerne vil fordybe os i. Det er frivilligt at møde op og kræver et aktivt tilvalg at træde ind. Derfor er der jo som udgangspunkt et positivt fokus på fællesskabet og formålet med vores deltagelse.

Hvis vi vil have større diversitet med i samtalen, skal vi måske være mere aktive for at invitere andre profiler med i dialogen. Det kan for eksempel være i forbindelse med foredrag og debatskabende aktiviteter, hvor vi opsøger mennesker med modsatrettede synspunkter og markedsfører arrangementet på nye måder og i andre cirkler, end vi plejer.

Der er for eksempel et stigende fokus på behovet for en større folkelig forankring i den grønne omstilling. Her har DOF-aftenskolen et særligt potentiale for at blive et mødested for en upolitisk og mangefacetteret samtale, hvor der er plads til ideudveksling for hverdagsproblematikker uden et fastlåst ståsted eller patent på en endegyldig sandhed som bagtæppe. Det stiller krav til et åbent, godt værtskab, hvor en faciliterende arbejdsmetode kan udfordre alle deltagere til at stemple ind i samtalen. En tydelig rammesætning, bevidst brug af positivt sprog, nuancering af synspunkter og brug af åbne spørgsmål vil være oplagte greb for at få en fair og engageret debat.

Projekt medlemskab

I DOF arbejder vi på at styrke det aktive medlemskab af medlemsskolerne. De ovenstående pointer vil kunne bidrage til at skabe et stærkere bagland omkring aftenskolens virke, hvor medlemmerne kan fungere som ambassadører, bringe aktivitetsønsker fra deltagere og nye målgrupper frem i lyset og skabe en tættere kobling til de dagsordener, det omgivende samfund er optaget af.

Måske kan der ligefrem komme nye deltagere til den næste generalforsamling og et nyt medlem til bestyrelsen ud af anstrengelserne – og så er vi jo godt i gang med at øge mangfoldigheden og bygge bro over generationskløften i aftenskolen?

Serien "Balladen i kolonihaven" kan ses på TV 2 Play.
Foto: TV 2.

Bud på seks generationer

Mellemkrigsgenerationen (født 1928-1945) – er opvokset med kriser, krig og en høj arbejdsmoral, hvor nøjsomhed, opsparing og det at eje sin egen bolig har stået højt. De går op i fællesskabet, har bidraget med masser af frivilligt arbejde og har levet i en meget analog verden, hvorfor nutidens teknologiske løsninger er en udfordring for mange.

Babyboomer (født 1946-1964) – tilhører de store årgange i efterkrigstiden, som generelt har oplevet mange års vækst i velstand og økonomisk råderum. En stor gruppe har opsparet pension og friværdi i fast ejendom, hvilket giver mulighed for forbrug, rejser og kulturelle oplevelser i deres travle pensionisttilværelse, hvor mange ikke tænker så meget på grøn omstilling og klimaspørgsmål.

Generation X (født 1965-1980) – har i høj grad lært at klare sig selv i barndommen, hvor deres mødre i stor stil også kom på arbejdsmarkedet, og hvor skilsmisser og fokus på forældrenes selvrealisering har fyldt meget. Denne generation har oplevet internettets fødsel og har tillært sig IT-kompetencer i et jobmarked med mange karriereskift. Nu går de meget op i deres egne børns liv (curlingforældre) og er ofte engageret i frivilligt arbejde i deres børns børnehave, skole og foreningsliv.

Generation Y (født 1981-1996) – var børn og unge ved årtusindskiftet og betragtes som digitalt indfødte, der er fortrolige med computere, mobiltelefoner, tablets og spillekonsoller. De er opvokset med internettet, er dygtige til engelsk og har et globalt udsyn. De er ofte ønskebørn, veluddannede og søger en høj grad af frihed på arbejdsmarkedet, hvor hjemmearbejdspladser og fleksible arbejdstider er i høj kurs. De benytter sociale medier i stor stil og synes, at Babyboomerne og Generation X har været for passive i forhold til klimaforandringerne.

Generation Z (født 1997-2012) – ligner på mange punkter Generation Y, men er opvokset efter angrebet på World Trade Centre og kender ikke en verdensorden uden terror. De er digitalt indfødte (kender ikke telefoner med taster), og deres sociale liv udleves lige godt på digitale som fysiske måder. De har et globalt udsyn, et mangfoldigt blik på andre mennesker og forholder sig ikke altid kritisk nok over for kilder og fakta. De efterspørger oplevelser over ting og de spiser mindre kød, drikker mindre alkohol og ryger mindre end tidligere generationer.

Generation Alpha (født 2013-2025) – er endnu ikke blevet teenagere, men udgør på verdensplan en stor generation, som kommer til at kæmpe med en række tidligere generationers aftryk på verdenssamfundet.