Handelsbetingelser
Skrevet af:
Lars Refsing, Fuldmægtig
Virksomhedsoplysninger
Dansk Oplysnings Forbund, CVR.nr.: 54 68 63 15
Kontaktoplysninger
Ny Østergade 7, 1. sal, 4000 Roskilde
Mail: post@danskoplysning.dk
Tlf. 70 20 60 20
Tilmelding
Tilmelding kan ske på DOF’s hjemmeside www.danskoplysning.dk, eller ved henvendelse på post@danskoplysning.dk og/eller tlf. 70 20 60 20.
Tilmeldingen er registreret, når du har modtaget en bekræftelse. Se punktet Bekræftelser.
Venteliste
Det markeres med ’venteliste’, hvis der ikke er flere ledige pladser på kurset. Du kan stadig tilmelde dig og komme på venteliste. Du vil blive kontaktet direkte, hvis der bliver en ledig plads eller tilsvarende kursus oprettes.
Priser
Pris for deltagelse er anført ved de enkelte kurser.
Udgifter til materialer
Udgifter til materialer indgår i kursusprisen.
Betaling
Betalingsmåder
Ved tilmelding på DOF’s hjemmeside kan du vælge mellem følgende betalingsmåder:
- betaling med betalingskort/MobilePay med det samme eller
- fremsendelse af faktura til senere betaling via indbetalingskort med FI-kode (+71) i netbank.
Der modtages følgende betalingskort: Dankort + Visa/Dankort, Mastercard, Maestro, Visa + Visa Electron, og MobilePay Online*.
Ved tilmelding ved direkte kontakt til DOF fremsendes faktura (pr. e-mail) med en af følgende betalingsmuligheder:
- link til betaling med betalingskort/MobilePay Online eller
- indbetalingskort med FI-kode (+71) til netbank.
Betales med betalingskort eller MobilePay Online, vil beløbet først blive trukket, når DOF har bekræftet, at du har en plads på holdet.
Betaling er først modtaget/registreret, når du modtager Tilmeldingsbekræftelse. Se punktet Bekræftelser.
Bekræftelser
Afhængig af betalingsmetode fremsendes mails med bekræftelser og faktura/kvitteringer vedhæftet som PDF.
Bekræftelserne indeholder oversigt over kursets mødedatoer og -tid samt information om underviser og undervisningssted.
Vælger du ’Anden betaler’, vil deltager modtage reservations-/tilmeldingsbekræftelse, mens betaler vil modtage faktura/kvittering, jf. punktet Anden betaler.
Tilmelding på hjemmeside – betaling med det samme (betalingskort/MobilePay Online)
Ved tilmelding på hjemmesiden med samtidig betaling med betalingskort/MobilePay Online fremsendes to separate mails med vedhæftet PDF:
- Tilmeldingsbekræftelse
- Faktura (Kvittering)
Tilmelding på hjemmeside – betaling med faktura (FI-kode)
Ved tilmelding på hjemmesiden, hvor det vælges at modtage faktura, fremsendes to separate mails med vedhæftet PDF:
- Reservationsbekræftelse
- Faktura med indbetalingskort med FI-kode (+71) til netbank
Når betaling er registreret, sendes en mail med vedhæftet Tilmeldingsbekræftelse.
Tilmelding ved direkte kontakt til DOF – betaling via betalingslink (betalingskort/MobilePay Online)
Ved tilmelding ved direkte kontakt til DOF, hvor det vælges at betale med betalingskort/MobilePay Online, fremsendes to separate mails med vedhæftet PDF:
- Reservationsbekræftelse
- Faktura med link til betaling med betalingskort/MobilePay Online
Når betaling er registreret, sendes en mail med vedhæftet Tilmeldingsbekræftelse.
Tilmelding ved direkte kontakt til DOF – betaling med faktura (FI-kode)
Ved tilmelding ved direkte kontakt til DOF, hvor det vælges at betale med FI-kode, fremsendes to separate mails med vedhæftet PDF:
- Reservationsbekræftelse
- Faktura med indbetalingskort med FI-kode (+71) til netbank – vedhæftet som PDF
Når betaling er registreret, sendes en mail med vedhæftet Tilmeldingsbekræftelse.
Betalingsfrist
Betalingsfrist fremgår af faktura.
Anden betaler
Der er mulighed for at vælge, at en anden person end kursusdeltageren skal betale. Vælges ’Anden betaler’, vil deltager modtage reservations-/tilmeldingsbekræftelse, mens betaler vil modtage kvittering/faktura. Se punktet Bekræftelser.
Afmelding
Fortryder du din tilmelding, kan tilbagebetaling finde sted i henhold til de betingelser, som er anført under hvert kursus.
Manglende betaling anses ikke som afmelding.
Ved udeblivelse på selve kursusdagen uden forudgående besked opkræves et gebyr. Gebyrets størrelse er anført under hvert kursus. I de tilfælde, hvor afmeldingen påfører DOF udgifter til logi og/eller forplejning, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Afmelding skal ske ved direkte henvendelse til DOF på post@danskoplysning.dk eller tlf. 70 20 60 20.
Aflysning af kurset
DOF forbeholder sig retten til at aflyse et kursus i tilfælde af for få tilmeldinger, undervisers forfald eller manglende adgang til relevant undervisningssted. I tilfælde af aflysning vil indbetalt deltagerbetaling blive tilbagebetalt. Der forsøges evt. først med en flytning af kurset til anden startdato. Tilmeldte deltagere får direkte besked herom.
Forbehold
Vi tager forbehold for ændringer i kursusplanen - f.eks. skift af underviser, udsættelse af kursusstart, flytning af enkelte mødegange, flytning af undervisningssted m.m. Vi tager forbehold for trykfejl i kursusbeskrivelser og øvrigt indhold på hjemmeside.
Hvis DOF bliver forhindret i at afholde kurset/arrangementet efter kursusstart som følge af uforudsete, udefrakommende begivenheder uden for DOF’s umiddelbare kontrol (”Force Majeure”), vil DOF som udgangspunkt forsøge at tilbyde erstatningskursus, når Force Majeure-situationen er ophørt. Såfremt DOF ikke kan tilbyde erstatningskursus efter Force Majeure-situationens ophør, er du berettiget til hel/delvis tilbagebetaling.
Reklamationsret og klagemulighed
Lever kurset/arrangementet ikke op til dine forventninger, håber vi, at du vil henvende dig direkte til DOF på post@danskoplysning.dk.
Der er også mulighed for at indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - via www.forbrug.dk.
Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage: www.ec.europa.eu/odr. Det er særligt relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Ved indgivelse af en klage skal DOF’s e-mailadresse -post@danskoplysning.dk - angives.
Persondatapolitik
Praktiske oplysninger
Senest opdateret 28. september 2023